Lagt på nettet 30. august 2018 kl. 17:00
Maria, Maria, I just met a girl named Maria
West Side Story på Aalborg Teater



Maria og Tony i Isabel Schwartzbachs og Mathias Flints skikkelser. Foto: Emilia-Therese.

For den der, som undertegnede anmelder har taget sin ungdomsuddannelse for snart 60 år siden på en indremissionsk kostskole, hvor reglementet med grusom nidkærlighed fastholdt tidligere kulturers restriktive adskillelse af unge mænd og unge kvinder, og hvor det kunne få de frygteligste konsekvenser at gå imod reglementet, er klassikeren over alle klassikere blandt musicals, "West Side Story" - og dens klassiske forlæg, "Romeo og Julie" og "Pyramus og Thispe" - indbegrebet af selvoplevet gru og afsky for det omgivende samfunds urimelige forskrifter. 

For det var jo der, jeg mødte mit livs ulovlige kærlighed. Og det var jo der, jeg stod under de forjættende vinduer i den utilnærmelige pigeafdeling og sang
"Maria, Maria, Maria!

I’ve just met a girl named Maria
And suddenly that name
Will never be the same
To me..."

Og det var jo de år, at den klassiske musical over alle musicals gik sin sejrsgang over hele verden. Musikken gik jo lige ind i sjælen på en ung forelsket fyr, og intrigen var jo den, han selv stod midt i.

Skønt kærlighedseventyret ender ulykkeligt i begge dramaer,  er der dog den forskel, at i Ovids digt begrundes hindringen for de to unges lykke udelukkende med sætningen "- sed vetuere patres - " ("- men det forbød fæderne -"). Hos Ovid er det kun to naboer, der tilfældigvis er blevet uvenner, som er imod forholdet. Alle andre i landsbyen er uberørte af konflikten. Men katastrofen er langt mere universel i West Side Story og i Shakespeare's drama: Her er det ikke kun de to fædres uvenskab, der forhindrer de unges lykke. I Romeo og Julie og i West Side Story, er det noget større, de unge må kæmpe imod.

Her er det selve samfundets struktur, der er bygget op på en sådan måde, at det gør en forening umulig. I Romeo og Julie er det en århundrede gammel familiefejde, og i West Side Story er det sammenstødet mellem to forskellige kulturer ... en konflikt, vi jo i de seneste år har set blusse op også i det morderne Danmark.

Og nu har Aalborg Teater i samarbejde med Aahus Teater taget tråden op, og introduceret det dramatiske plot med de inciterende  toner til en ny generation.

Se traileren fra Aalborg Teater

Nyopsætningen af Westside Story er kun gjort mulig gennem et samarbejde mellem Aalborg og Aarhus Teater. Instruktør Rune David Grue har med et 12 mand stort orkrester og et ensemble på hele 23 skuespillere og dansere genskabt en gammeldags, men vedkommende opsætning af Sondheim og Bernsteins 60 år gamle Romeo og Julie-historie. Med springende dynamiske koreografier, dygtigt spil og en levende scenografi bliver ”West Side Story” genfødt og historien fortalt til et nutidigt publikum.


 En musical, der bygger på de store optrin. Foto: Emilia-Therese.

Allerede i første scene afslører de første visuelle indtryk, at en menneskelig konflikt i et hårdt samfund er under opsejling: Det obligatoriske hårde metalstillads dækket af ensemblets bløde menneskekroppe varsler en mystisk energi.

Stilladset er en anelse mindre end i Aarhus, da Aalborgs scene kun er halvt så stor. Men ellers er den
 Reumert-vindende scenograf Karin Gilles klassiske scenografi og kostumedesign den samme: En stemning og en forventning om sprængfarlig dynamik tændes.

Den understøttes af orkestret, stramt sammensat under ledelse af Henrik Svenning, hvis hoved og voldsomt dirigernde arme under hele forstillingen skimtes over kanten af den store udvidede orkestergrav, som skjuler et velspillende til lejligheden sammensat 12-mandsorkester. Energien strømmer ind i salen med en følelse af fællesskab, selvom der på scenen er ved at etableres to adskilte, rivaliserende bander.

En dramatisk koreograferet ouverture optegner bandekonflikten i et racesplittet gademiljø i New York i 1960’erne. Den halv-pacifistiske fornuftsfyr Tony (Mathias Flint) overskrider kløften mellem forskellige kulturer repræsenteret af de to bander: Sharks, de puertoricanske indvandrere, og Jets, de ”rigtige” amerikanere. Den potente samfundskritik, som stadig er aktuel, ligger naturligvis i, at USA jo blev grundlagt af immigranter, som nu påkalder sig retten til at være ”ægte”. De slås i virkeligheden om meget mere end et lille stykke asfalt.
 

Isabel Schwartzbach og Mathias Flint. Foto: Emilia-Therese.

Den yndige Maria (Isabel Schwartzbach) er nyligt immigreret, glad og tilfreds i dette mulighedernes ”America”. Og med et barns naivitet lader hun sig forelske i den helt forkerte. Og så er dramaet igeng.

Med sød kemi får den fremadstormende Aarhus-skuespiller Mathias Flint og den yndige sopran Isabel Schwartzbach fra Jyllinge , som vi kender som 13-årig solist i Radioens Pigekor, os til at tro på Tony og Marias stormende øjeblikkelige forelskelse – så befriende naiv.

Instruktør Rune David Grue tør benytte pauser, distancer og dybder på scenen til at formidle kampe og følelser. Det giver en ro til dramaet og giver følelserne tid til at fæstne sig i os.

Koreograf René Vinther lykkes med at skabe interessante, mættede og imponerende kreative koreografier, der giver musicalen både klasse og humor. Men han har også erfaringer fra  bl.a. X-Faktor og Vild med Dans. Desuden er han koreograf på Cirkusrevyen.

De medvirkende er noget af det mest bemærkelsesværdige ved forestillingen. Aftenens største forløsning er Mathias Flint, som i den mandlige hovedrolle Tony beviser, at han kan løfte en så stor musicalrolle. Hans blide stemme, hans følsomme øjne og hans mikro-udtryk gør Tony-figuren langt mere interessant, end man skulle forvente. Når han synger over for Isabel Schwartzbach, og der virkelig kommer kraft i begge stemmer, lyder de fantastisk sammen. Og sådan ser de også ud – de er et par fulde af sødme og ægthed.

Det er også Mathias Flint, der har oversat sangteksterne til dansk, hvilket der også er kommet et ganske fornuftigt, lyrisk og humoristisk resultat ud af. Han er i sproget ikke bange for at bruge grimme ord. ’Luder’, ’nosser’ og ’vatpikke’, og det får det til at virke ucensureret og autentisk i forhold til illusionen om ungdomsbander. De grimme ord er næsten nødvendige for at vække en lille flig af forargelse.

De dygtige dansrere. Foto: Emilia-Therese.

Og sikke et ensemble, der er castet i denne “West Side Story”! Vi ser skuespillere, som vi kender fra Aalborg Teater mixed op med talenter fra blandt andet Aarhus Teater og musicalperformere fra Fredericia Teater samt professionelle dansere. Og de laver allesammen lidt af det hele, uden at nogen falder igennem.

Dygtige skuespillere er en gave for en musical. Og i Aalborg (og Aarhus) Teaters opsætning af West Side Story har man endog fået dygtige karakterskuespillere til at danse. Og det tilmed ikke blot  en simpel vals eller nogle steptrin med jazz-hands. Nej, de deltager på lige for med de professonelle dansere i kraftfulde og komplekse koreografier. Og de rammer dem oven i købet skarpt.

Mathias Flint i en voldsom scene Foto: Emilia-Therese.

Skuespillertruppen er som nævnt sammensat af lokale kræfter fra to teatre. Gæster blandt publikum ved premieren ondag aften, der også havde set opførelsen på Aarhus Teater,  fortalte mig i pausen, at Aalborg-opførelsen på alle måder havde samme kvalitet som i Aarhus.

Aarhus- og Københavner-aviserne har allrede anmeldt forestillingen ud fra opførelsen i Aarhus. Her skal nævnes de 10 Aalborg-skuespillere, der her har overtaget roller fra deres østjyske kolleger.

En af "vore egne", der er "vendt hjem" til denne forestilling, er nordjyske Merete Mærkedal. Hun har haft 28 roller på Aalborg teater, men har siden gjort sig bemærket udenbys. Hun gjorde sig først og fremmest bemærket som den stramme stuepige i 5 sæsoner af TV2's serie Badehotellet (og også i den nye sæson, der kommer i 2019). Derudover har hun medvirket i 12 reklamefilm. Sommeren 2018 sprang hun ud som revyskuespiller i Hjørring, hvor hun rigtig slog sig løs. Det er en ny og mere udadvendt Merete Mærkedal, der for en stund er vendt dynamisk tilbage til Aalborg Teater med store armbevægelser, voldsom udstråling og en fremragende sangstemme som purertoricaneren Anita. 

Hendes kæreste, den puertoricanske bandeleder Bernardo spilles med overbevisning, had og kraftig demagogi af vor egen Christian Gade Bjerrum, som det Aalborgensiske publikum bl.a, husker fra 
foråret 2017, hvor han medvirkede i teatrets opsætning af den ikoniske musical Hair. Han har siden været en fast del af ensemblet i Aalborg, hvor han bl.a. spilleede hovedrollen i familieforestillingen "Rockulven".

Den yndige skuespillerinde Bolette Nørgaard Bang,  som måske mest huskes for sin fortryllende sangstemme som ældste datter i von Trapp-familien i forårets afslutningsmusical "Sound Of Music", sang sig også her med stor professionalisme ind i helheden, og Sebastian Henry Aagaard-Williams' ofte viste rent akrobatiske evner smittede her af på hele ensamblet i de store dansenumre.

Den musikalske Jacob Moth-Poulsen, der ofte har brilleret ved at supplere skuepillet med professionel håndtering af trompet og andre instrumenter, måtte her som politimanden Krupke nøjes med at puste i en hæs politifløjte uden triller, når han jagtede bandemedlemmerne på gaden.

Aalborg Teater er kendt i skuespillerkredse som en arbejdsplads med et usædvanligt godt arbejdsmiljø, og holdet udgør i forestilling efter forestilling et velfungerende ensamble, der fremtræder som en helhed. Det gælder også i denne forstilling, hvor der i den grad er brug for ensamblespil.

Der uddeles stor ros til hver enkelt af de øvrige Aalborg-skuepillere for ensamblespillet: Nanna Skaarup Voss, Ferdinand Falsen Hiis, Stanley Barker, Steffen Berentz Eriksen og Jørgen W. Larsen.

Peter Wendelboe
Kanal Blokhus.dk
30. august 2018
 
 
 
 
 
 
 
 
”West Side Story”:
Musical af Arthur Laurents, Stephen Sondheim,
Jerome Robbins og Leonard Bernstein.


Premiere, Aalborg Teater, 29. august 2018.
Spiller frem til og med 13. oktober 2018.


Iscenesættelse: Rune David Grue.

Scenografi og kostumedesign: Karin Gille.

Koreografi: René Vinther.

Musikalsk arrangement og ledelse: Søren Peter Hansen.

Kapelmester og musikalsk ledelse: Henrik Svenning.

Lysdesign: Jonas Bøgh.

Lyddesign: Lars Gaarde.

 
 
 
 
 
 


 


Antal besøg: 1532200 siden generalforsamlingen den 15. juli 2017.
Da tælleren blev nulstillet 15. juli 2017, stod den på 802340 . Tidligere år:
2016: 572906 |  2015: 597.775 |  2014: 494.422 |  2013: 414.663 |  2012: 394.401 |  2011: 255.635  |  2010: 130.977  |  2009: 86.112  | 
Den flittigste gæst i 2014/2015 indlæste siden 2545 gange - eller i gennemsnit 7 gange pr.dag. Samme gæst er stadig vor hyppigste besøgende.

Denne side redigeres med SmartCMS © 2015 | Redaktionssystemet SmartCMS blev senest opdateret med nye faciliteter: 03 January, 2015 kl. 22:17:12
Der er i øjeblikket 2 besøgende på denne side!


blokhusklitplantage.dk/vis.php?side=solo/sider/West-Side-Story-Aalborg-Teater.htm