Lagt på nettet 22/9 2018 kl. 14:18

Alle strandhuse i Blokhus knust i nat

 

 

Mere video og tekst følger...


Lige indtil midnat fredag aften var der ikke nogen synlige tegn på, at stormen med navnet Knud ville være særlig slem ved Nordjylland. Men ved 02 tiden blæste det op, og bølgerne fossede ind mod kysten så langt, at de for første gang nogensinde fik fat i samtlige badehuse og væltede dem rundt mellem hinanden messer højlydte brag, at de kunne høres langt op i byen. 

Nogle af badehusene er fløjet over 50 meter væk ... helt over på den anden side af bækken, der løber fra byen og ned over stranden. Et enkelt hus står midt i bækken, og andre ligger som legoklodser. Nogle ligger på siden, andre har fået rykket tage, døre og vinduer af. Husgeråd, inventar, hynder, puder og legetøj flyder rundt mellem hinanden på stranden.

Alle husene er totalt ødelagte.

Men alt dette skete efter at Nordjyske Stiftstidende var gået i trykken. Derfor kunne man i morgenavisen lørdag læse følgende sætninger, der nu bagefter virker komiske.

[Citat fra lørdagens NORDJYSKE:] "Knud blæste udenom Nordjylland Det blev til en storm i Hanstholm og Hirtshals - men ingen meldinger om ødelæggelser.

Det blæste, det regnede og det var i det hele taget en træls omgang efterårsvejr, der hang over Nordjylland fredag eftermiddag og aften. Men den store efterårsstorm Knud blev lidt en skuffelse, hvis nogen havde forventet den helt store rusketur..."


Det er den trykte presses handicap at begivenhederne sommetider går hurtigere end trykpressen.

Da ejerne af de 47 strandhuse lørdag morgen besøgte stranden for at tilse deres huse efter stormen, fik de sig et chok: Alle huse lå hulter til bulter på stranden og var totalt raserede.

Vinduer, tage og andre bygningsdele var skyldet langt mod nord og lå på stranden helt oppe ved Sti 35.

6 af de 47 strandhuse blev af ejerne hentet hjem allerede torsdag på grund af stormvarslerne. Tre af de resterende 41 huse er totalt forsvundet i bølgerne, og de øvrige 38 er så ramponerede, at det sandsynligvis ikke kan betale sig at reparere dem.

Desuden har det ikke været muligt at skaffe en vognmand til at hente stumperne hjem før weekenden. Tunge biler kan overhovedet ikke køre på stranden, og det er ikke sikkert at resterne af de sidste 38 huse overlever endnu én eller to nætter i havets vold.

Ejeren af dette strandhus, tidligere inspektør i Jesmarkhallen, Ole Christiansen, er for tiden på ferie i Schweiz. Herover forsøger hans to sønner at redde, hvad reddes kan af indboet og kørte det bort på en trailer, parkeret helt inde ved Strandkiosken, da de jo ikke kunne køre ud til huset. Gulvet i huset var dækket af et 30 cm. tykt lag sand, som måtte graves væk. Og mens brødrene gravede inde i huset, skyllede vandet ind ad alle sprækker, så det nåede dem til op på midt på skinnebenene. Selve huset står ikke til at redde 


Det er den største katastrofe, de 47 strandhuse på Blokhus Strand har været ude for nogensinde. Kun husene i Løkken, hvor stranden er meget smallere, og vandet derfor lettere kan få fat i dem, har oplevet noget lignende.


Antal besøg: 1736746 siden generalforsamlingen den 15. juli 2017.
Da tælleren blev nulstillet 15. juli 2017, stod den på 802340 . Tidligere år:
2016: 572906 |  2015: 597.775 |  2014: 494.422 |  2013: 414.663 |  2012: 394.401 |  2011: 255.635  |  2010: 130.977  |  2009: 86.112  | 
Den flittigste gæst i 2014/2015 indlæste siden 2545 gange - eller i gennemsnit 7 gange pr.dag. Samme gæst er stadig vor hyppigste besøgende.

Denne side redigeres med SmartCMS © 2015 | Redaktionssystemet SmartCMS blev senest opdateret med nye faciliteter: 03 January, 2015 kl. 22:17:12
Der er i øjeblikket 1 besøgende på denne side!


blokhusklitplantage.dk/vis.php?side=solo/sider/badehusene.htm